Rådyr
Levested
Rådyr lever i skove og skovbryn - gerne på steder, hvor der er tæt krat de kan gemme sig i. Der skal også være marker i nærheden, hvor rådyret kan søge føde. Rådyrene laver stier - eller veksler som man kalder dem - mellem de marker, hvor de søger føde, og de krat, hvor de hviler og sover. Både om sommeren og om vinteren kan du se rådyr gå og spise på markerne.
Om sommeren deler råbukkene (hannerne) landskabet op i territorier med usynlige grænser af duftspor. I områder, hvor der er masser af føde, er territorierne små. I områder med mindre føde er territorierne større.
Rådyret er aktivt og vågent både om dagen og om natten - og du kan især støde på det ved solopgang og solnedgang. Når mørket falder på, søger det også føde eller lægger sig ned for at tygge drøv.
Forekomst og udbredelse
Rådyret er vidt udbredt over hele Danmark. Det er faktisk et af de pattedyr der er flest af herhjemme. Kun på enkelte småøer findes det ikke.
I udlandet kan du støde på rådyret fra det nordligste Skandinavien til Middelhavet mod syd - og fra Atlanterhavet i vest til Kaukasus i øst.
Føde
Hvad spiser et rådyr? Rådyret er planteæder som alle andre hjorte. Om sommeren lever det først og fremmest af græs og urter, men det kan også godt lide blade, knopper, bark og træfrø som bog, agern og kastanje - og så spiser det lav og svampe. På markerne æder rådyret korn og roer.
Om vinteren er det meget sværere at finde føde. Da gnaver rådyrene bark og skud af unge træer og buske - til skovmandens store ærgelse. Derfor vil du tit støde på indhegninger omkring nyplantede træer i skoven. Om vinteren skraber rådyret også i skovbunden efter jordstængel af anemoner.
Fordøjelse
Rådyret er en drøvtygger - ligesom køerne og de andre hjortearter - og det er en rigtig smart måde at fordøje på. Dyr der tygger drøv, kan leve af græs og andre planter. De behøver ikke protein fra dyr, som vi og alle andre rovdyr er dybt afhængige af, for at kunne fungere. Men hvorfor ikke? Og hvorfor kan mennesker ikke leve af græs? Forklaringen skal søges i drøvtyggernes mave.
En rådyr-mave er delt op i tre afsnit:
1) Formaven, der består af vommen og netmaven
2) Mellemmaven, der består af bladmaven
3) Bagmaven, der består af løben.
1) Når rådyret tager sig en mundfuld græs, tygger den og sluger den, så ryger græsset først ned i vommen. Her lever en masse bakterier og mikro-organismer, der kan nedbryde det stof, som græs og mange andre planter er bygget op af: cellulose. Rådyr og alle andre drøvtyggere har altså en lille hær af mikro-organismer nede i maven, som forgærer græsset og på den måde hjælper med at nedbryde de dele af græsset, som vores maver ikke kan få ødelagt. Samtidig lever rådyret også af mikro-organismerne - og de giver rådyret det dyriske protein, som de skal bruge for at leve. Meget, meget smart.
Når græsset har været i vommen en tid, så gylper rådyret det op igen, tygger det godt igennem og blander det med en masse spyt, så det er endnu lettere for bakterier og mikro-organismer at komme til. Så synker det den halvfordøjede græs ned i vommen igen.
Fra vommen ledes føden over i netmaven.
2) Fra netmaven løber føden ned i bladmaven - hvor der optages vand.
3) Fra bladmaven løber føden ned i løben. Her bliver føden blandet med fordøjelsesvæsker og nedbrudt helt.
Fra løben løber føden over i tarmene - og i tyktarmen optager rådyret de næringsstoffer der var i græsset OG i de bakterier som løb videre fra vommen, dvs. både kulhydrater, proteiner og fedt.
Rådyret er altså en drøvtygger ligesom de andre hjorte-arter. Ud over hjortene tygger dværghjorte, kameler, giraffer, gaffelbukke og skedehornede også drøv. De er alle planteædende, parrettåede hovdyr.
Jagt på rådyr
Rådyr må jages i Danmark. Hvert år skyder jægere cirka 110.000 rådyr.
For at passe på dyrene har man indført noget man kalder jagttid. Jagttiden ligger udenfor de tidspunkter, hvor rådyrene parrer sig og får lam, så de ikke forstyrrer dyrenes formering.
| Jagttider for rådyr (2006) | Forår / Sommer | Efterår / Vinter |
| Råbuk (hanner) | 16. maj - 15. juli | 1. oktober - 15. januar |
| Rå (hunner) og lam | | 1. oktober - 15. januar |
Rådyr i stenalderen
Rådyret har levet i Danmark lige så længe som mennesket. Man regner med at der var rådyr og kronhjorte allerede i den sidste mellemistid og at de var vigtige jagtdyr for menneskene i jægerstenalderen (11.000 - 3900 før Kristi fødsel). Det viser de mange fund af skelet-rester i bopladser og moser fra dengang.
I stenalderen brugte man især
kronhjortens kraftige knogler og gevir til redskaber, f.eks. økser, dolke, fiskekroge mm. Kvinderne brugte kronhjortens tænder til smykker.
Hjorteguden
Måske har hjorten på et tidspunkt været dyrket som en gud. Man har fundet en offerkedel i Gudestrup, der er dekoreret med en gud med gevir, der bliver fulgt af en hjort og en ulv og en anden gud, der i hver hånd holder en ofret hjort.
Jagt i historien
Og jagtdyr har rådyret og kronhjorten været lige siden. Konger og adel har gennem alle tider holdt jagter og nedlagt dyr.
Hjortebrønden
I landsbyen Slesvig tørrede brønden engang ud - og landsbyen manglede vand, for der var ikke andre kilder i nærheden. En dag gik en jæger i skoven - og her fik han øje på en smuk hjort med et gyldent gevir. Han sneg sig ind på hjorten og sigtede på den, men lige da han skulle til at skyde fik han medlidenhed med dyret og lod geværet falde. Næste morgen fandt jægeren hjortens gyldne takker ved den udtørrede brønd. Indbyggerne i Slesvig by solgte takkerne og fik så mange penge, at de kunne grave en anden brønd, der gav rigeligt og godt vand. Brønden blev kaldt for hjortebrønden.
Medicin
Hjortetakker, hjortehjerter, hjorteklove og mange andre dele af hjortens krop er blevet brugt i folkemedicinen mod et væld af forskellige sygdomme. F.eks. skulle pulveriserede hjortetakker kurere både tandpine, blodsot, diarre, krampe - og så sætter det løse tænder fast igen...
Inden i hjortens hjerte skulle der findes en lille knogle, som ligner et kors. Det “hjortekors” er også godt, f.eks. for kvinder der ikke kan blive gravide.
Fromme øjne
Hvis en gravid kvinde ser et dådyr i øjnene, får barnet fromme øjne - eller et fromt sind. Hvad er bedst?
Ordsprog
Hjorte optræder tit i ordsprog:
"Han springer som en hjort" - betyder at han har travlt.
"Hun bevæger sig let som en hind".
Gåder
Gåde 1: “Hvad er raskere end en rå?”. Læs svaret nederst i artiklen.
Gåde 2: “Hvor langt går råbukken ind i skoven?”. Læs svaret nederst i artiklen.
Poesi
Rådyr er smukke dyr, som ofte har givet forfattere og digtere ideer til digte og poesi. Her beskriver Ludvig Holstein sin kæreste:
”Vil I kende min veninde, hende som jeg har kær?
Hun har store, nervøse øjne, hun ligner en rå som flygter.
Den spejder til alle sider og lytter, om faren er nær.
Den er altid bange for noget og véd ej selv hvad den frygter.”
(Ludvig Holstein, fra ”Folk og Fauna” af V. J. Brøndegaard)
