Egetræ

Egene har dette efterår bugnet af agern. De modner i løbet af oktober og falder til jorden – til glæde for både dyr og mennesker.

Agern er med sine 3-4 gram et af de tungeste frø i den danske skov. Og det lille egetræ kommer godt på vej med sådan en madpakke. Men det betyder også at agern er et godt måltid for mange af skovens dyr. Både insekter og lidt større dyr som egern, mus og skovskade er vilde med agern. Skovskaderne gemmer forråd til vinteren og er på den måde med til at sprede frøene. Skaderne glemmer nemlig en stor del af frøene som så har mulighed for at spire næste forår. Egen har været et vigtigt træ gen- nem tiden, og alle dele af træet har været brugt. Veddet er meget hold- bart og har bl.a. været brugt til huse, slotte, skibe, møller, stolper, møbler og gulve. Af barken har man udvundet garvesyre. Agern blev malet til mel og
brugt til brød, kaffe- og kakaoerstatning bl.a. under krigen. Og så har agern været brugt til foder til svin. Ekstrakter af eg har været brugt til behandling af et utal af dårlig- domme, bl.a. forkølelse, diarré, feber, betændelse, og det har været anvendt som abortfremkaldende middel.
Så din egen skov
Agern bør ikke ligge for længe i skovbunden, så de bliver tørre eller angribes af svamp og råd. Find et lyst sted udendørs eller en urte- potte til vindueskarmen. Stik agernene 5-10 cm ned i jorden. Og læg dem gerne i vand et døgns tid inden.

Blæk af galler
Galhvepse lægger æg på ege- blade og sprøjter samtidig en væske ind i bladet, der får bladet til at vokse udenom æggene. Larven lever så sit liv inde i gallen. Skær en galle over og se larven eller lav dit eget gallus-blæk

Bøgefamilien
Egen er i familie med bøg og almindelig kastanje. Det findes mange forskellige egearter tilpasset forskellige klimabetingelser. De fleste er løvfældende ligesom vore danske arter – men bl.a. stenegen beholder bladene hele året. Vidste du at man brugte omkring 2.000 egetræer til et stort krigsskib. Derfor var der næsten ingen store ege for 200 år siden. Stilkeg og vintereger de to eneste hjemmehørende arter af eg. Omkring 10% af det danske skovareal er til- plantet med eg. Egeslægten opdeles i to undergrupper: Hvid-ege og Rød-ege. Hvid-ege udvikler agern i løbet af en sommer, mens rød-ege bruger næsten 2 år på det. Den ældste eg er Kongeegen som står i Jægerspris- skoven. Den er omkring 1500 år gammel og dermed den ældste levende skabning i Danmark. I skovbruget fæl- des egen normalt når den er omkring 120 år gammel.

Garv et skind
Garvestoffer i egebarken kan bruges til at garve dyrehuder med, og det har førhen været en vigtig indtægtskilde i skoven. Du kan garve dit eget skind, men hvis du bruger egebark skal du have god tålmodighed – det tager nemlig omkring 1 år.

Dyre skinker på olden
Et kilo af den ægte franske Iberico-skinke løber nemt op i over 1.000 kr. Smagen giver klare associationer til nødder. Ikke underligt, for en stor del af føden er agern fra korkegen.

Eg til pilotering
Egeskov Gods på Fyn står på egepæle og har gjort det siden 1554. Ifølge overleveringerne er der gået en hel egeskov til piloteringen. Egen tåler jordkontakt bl.a. på grund af indholdet af garvesyre.

Giftig spise
Agern og egeblade har et stort indhold af garvesyre. Forbrugerstyrelsen anbefaler at man søger læge, hvis man har indtaget mere end 5 agern. Mange agern giver flere skovflåter. Mange agern betyder nemlig også gode betingelser for muse og rådyr. Og de unge skovflåter lever på mus, mens de ældre lever på bl.a. rådyr (og mennesker). Amerikanske undersøgelser viser at musene i områder, hvor der er udspredt agern, har 40% flere skovflåter på sig.