Skovmår

Udseende
Skovmåren er et lille, elegant rovdyr, med små runde ører, chokolade-brun pels og en lang, busket hale. På halsen har skovmåren en bred, gullig halsplet. Skovmårens snude er sort og øjnene er sorte og nysgerrige.

I tabellen her kan du finde mål, vægt og andre tal for skovmår:

 

Skovmår (Martes martes)	Fakta
Længde	Krop (50 cm) + hale (25 cm) = cirka 75 cm
Vægt	1 – 2 kilo Hannerne er lidt tungere end hunnerne
Skulderhøjde (højde fra forpoten til ryggen)	15 cm
Kønsmoden	1 år
Antal unger i et kuld	2 – 5
Bestand i Danmark
Jagt	Skovmåren er sjælden. Den blev fredet i 1934 og totalfredet i 1967.

 

Spor

Her kan du se skovmårens spor - i nogenlunde naturlig størrelse. Det ligner husmårens til forveksling.

 

Spor af skovmår - et sjældent syn.

Tegning: Eva Wulff.

 

Levested
Skovmåren er sky og bryder sig ikke om for meget tummel. Den lever i store uforstyrrede nåle- og løvskove, hvor der er fred og ro for mennesker.

 

Udbredelse

Skovmåren kom til Danmark for 8 – 9000 år siden. Man har fundet knogler af skovmår i bopladser fra ældre stenalder. Den findes over det meste af landet – men er meget sjælden mange steder. Årsagen til at skovmåren er forsvundet kan være det ordnede skovbrug, hvor gamle hule træer blev fjernet.

I Europa er skovmåren vidt udbredt fra nåleskovenes nordlige grænse i nord til Middelhavet i syd.
Familie
Skovmåren hører til mårfamilien, der består af små og mellemstore rovdyr med små afrundede ører. Alle mårdyr har duftkirtler under halen, som de bruger til afmærkning af deres territorium. De fleste mårer er gode svømmere.
I Danmark kan du støde på disse arter af mårfamiliien

• Husmår
• Skovmår (totalfredet)
• Grævling (totalfredet)
• Lækat (totalfredet)
• Ilder (totalfredet - kan dog fanges hvis den generer)
• Brud (totalfredet)
• Odder (totalfredet)
• Mink (hører ikke naturligt til i den danske natur, men er flygtet fra minkfarme).
   

Skovmåren og husmåren
Skovmåren ligner sin fætter husmåren meget. Det er dog to forskellige arter – og de kan ikke få unger med hinanden. Her er nogle kendetegn, som du kan bruge til at se forskel:

 

Kendetegn	Husmår	Skovmår
Halsplet	Hvid Deler sig i to mod forbenene	Gullig Hel
Snude	Lys	Sort
Krop	Mere tung og kluntet	Lettere og mere højbenet
Pels	Brun med gråhvid underuld	Brun med chokolade-brun underuld
Kranie	Ganebenets bagkant er jævnt afrundet	Ganebenets bagkant har en lille spids.
Tænder	Den bageste kindtand, knudetanden, buer ind bagtil	Den bageste kindtand, knudetanden, buer udad bagtil

Skovmårens liv

Rede
Skovmåren bygger sin rede i et hult træ – eller i en forladt rede fra et egern eller en rovfugl. Den kan også bygge rede i en forladt grav fra en ræv eller en grævling.

Rovdyr
Skovmåren er aktiv om natten – og det er derfor ret svært at få den at se. Den er et lynhurtigt rovdyr, der klatrer omkring i træernes kroner. Her jager den det lynhurtige egern i halsbrækkende jagter fra gren til gren. Den går også på jagt efter fugle, som mejser, gærdesmutter, træløbere og spætter – og stjæler æg og unger fra deres reder.

 

På jorden jager skovmåren mus, rotter og andre små gnavere. Hvis den støder på et ådsel – altså et dødt dyr i skovbunden – æder den også gerne det.

I høsttiden spiser den også frugter og bær af buske og træer.
Det er svært at få en skovmår at se, men du kan kigge efter dens efterladenskaber - som fx lort:

En lort fra en mår. Det er svært at se forskel på skovmårens og husmårens.
Foto: Malene Bendix.
 

Skovmåren får unger

Når skovmåren er 1 år, kan den få unger.

Forlænget drægtighed
Hannen og hunnen parrer sig i de lyse sommernætter i juli og august – og hannens sædceller befrugter nogle af hunnens æg. Men når et lille æg i hunnens mave er befrugtet, så går det i dvale. Skovmåren har nemlig det man kalder forlænget drægtighed (lige som husmåren). Det betyder, at når hannens sædcelle er smeltet sammen med hunnens æg, så deler det befrugtede æg sig et par gange – og så lægger det sig til hvile frit i livmoderen. Her ligger det i en form for dvale til vinteren kommer. Først i januar eller februar sætter det lillebitte foster sig fast i livmoderen – og begynder at udvikle sig. Og så går det stærkt. Hvert lille foster udvikler sig i løbet af 30 dage – og i marts eller april føder hunnen 2 – 5 unger, som hun må passe godt på den første tid.

Dietid
Skovmårens unger er nøgne og blinde. De drikker mælk hos hunnen til det bliver sommer.

Farvel mor
Når ungerne er 5 – 6 måneder gamle, kan de klare sig selv – og så forlader de deres mor.

Skovmåren og mennesket

Blødt skind
Mårens skind er blødt, blankt og varmt – og det er en af årsagerne til, at mennesker gennem mange år har jaget måren. Skindet bruger vi som for og skindbesætning på tøj og til vanter, muffer og huer. Og hårene til de fineste mårhårspensler og barberkoste.

Mange navne
Skovmåren er blevet kaldt for mangt og meget gennem tiderne. Man er ikke helt klar over hvor navnet ”mår” stammer fra – men det kan komme af ”mord”, og henvise til at skovmåren er en blodtørstig dræber.

Skovmåren er også blevet kaldt for espemår, træmår, gul mårkat – og ædelmår fordi dens pels er så smuk.

Dagmår
Man regner med at pigenavnet Dagmar kommer af Dagmår – og beskriver en pige der er slank, blank, smuk og hurtig som en mår.